DEN KOLDE KRIG – Stevnsfortet og Panzermuseum East
Dato: 23. September. 2025
Pris pr person: 945,- kr. pr. person
Tilmelding senest: 5. September
Stevnsfort blev indviet i 1953, men stod først helt færdigt i 1955. Baggrunden for opførslen var Den Kolde Krigs udvikling efter 2. verdenskrig og ikke mindst Danmarks indmeldelse i NATO i 1949. Hovedfjenden var nu den kommunistiske „østblok“, som bestod af Sovjetunionen og en række østeuropæiske lande. Danmark lå i Den Kolde Krigs frontlinje, idet vi gennem Østersøen var naboer til østbloklandene, Østtyskland (DDR), Polen og Sovjetunionen. Skulle man fra Østersøen ud i Atlanterhavet, foregik det gennem danske farvande ogderfor byggede man Stevnsfort og Langelandsfort, som tilsammen dækkede indsejlingen til de danske stræder (Øresund, Storebælt og Lillebælt) fra øst. Stevnsfort er kendetegnet ved at være underjordisk; såvel betjeningen af fortets hovedbevæbning, to store tyske kanoner, samt farvandsovervågningen blev udført fra „Undergrunden“ – underjordiske rum forbundet af karakteristiske lange gange hugget ud i klinten. Når I besøger Stevnsfort på en guidet tur får I både set kanonerne og farvandsovervågningens hovedkvarter under jorden – og meget andet. I 1984 skete en omrokering af det danske missilforsvar, som gjorde at en enhed (eskadrille) af det amerikanske missilsystem HAWK blev stillet op på Stevnsforts område over jorden.
I kommer med guide rundt på pladsen, hvor I kan se de mange missiler. Guiden følger jer ned i den lange gange hvor I kan se, hvordan der bliver holdt øje med, hvad der kom fra øst.
Efter vi er kørt fra Nyborg. kører vi til Tuelsø, hvor der vil være et smurt rundstykke og en kop kaffe/te. Når vi er samlet ruller bussen til Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, hvor vi skal ned i kalkminerne og hører hvordan hverdagen var. Kl. 11:00 viser en guide rundt i de mange gange og udendørs, hvor man kommer rundt og ser kanoner og de mange køretøjer, der hører til stedet. Der er tid til at spise en sandwich, der kan nydes på området inden bussen kl. 13:30 tager jer med til Panzermuseum East. Her ankommer I til rundvisning kl. 15:00 og tager 90 minutter.
I de 4500m2 store haller vises der masser af sovjetisk materiel, som kampvogne, pansrede og ikke pansrede hjulkøretøjer, helikoptere og alt det andet udstyr, som var nødvendigt til en invasion af Danmark. Se det skræmmende mobile felthospital, det store feltbageri og meget meget mere, alt sammen noget vi ville få at se i Danmarks gader og i luften, vel at bemærke kun de af os der havde overlevet atomangrebet fra den uhyggeligt voldsomme krigsmaskine, som Sovjetpagten var i besiddelse af i hele den spændte periode.
Det hele krydret med en masse autentiske propaganda film, skreven tekst og mere end 100 mannequindukker, ligesom der også er en meget informativ udstilling om Danmarks civile beredskab, som viser, hvad man kunne eller ikke kunne i tilfælde af et atomangreb Panzermuseum
Efter rundvisning mødes vi i bussen og begynder hjemrejsen. På vejen er der en kop kaffe med småkager.
Med i prisen er; ud over entre og guidede ture:
1 rundstykke med smør, kaffe/the
1 sandwich
Kaffe/the med småkager
Opsamlingssteder og tider: | |
Faaborg | 06.45 |
Rudkøbing | 06.50 |
Svg. Vestergade | 07.20 |
Svg. Ørbækvej | 07.30 |
Ringe | 07.55 |
Odense Syd | 08.15 |
Nyborg | 08.40 |
Hjemkomst | 18:00 – 19:45 |